Hej allesammen her er så de første bevingede ord fra Afrika. Jeg har nu været her i små to uger og er ved at falde til her.
Dem som kender mig ved har lidt problemer med hjemve;0) og det har ikke været mindre udtalt nu hvor jeg for første gang har skulle være væk i så lang tid.
Men her på 13. dagen er det så småt begyndt at blive bedre.
Ser vi bort fra det har det indtil videre været en helt fantastisk oplevelse. Jeg har, som det måske for nogen fremgå på billedet op over, været på mit første besøg på kaffefarm.
Vi besøgte Fairview farmen som ikke ligger langt udenfor Nairobi. Det er en UTZ kapeh certificeret farm.
Vi blev vist rundt af Martin K. Ngare fra CMS.
CMS står for coffee management service og er et firma som tager sig af stort set alle aspekter i det at drive en kaffefarm.
Du kan læse mere om det her:
www.coffeemanagement.co.keDet var en stor fornøjelse at have Martin som guide. Han var faktisk i Danmark under WBC men der havde jeg desværre ikke fornøjelsen af at hilse på ham.
Martin tog os rundt på hvad der skulle vise sig at være en go lang tur.
Farmen er ca 121 hektar. (Hvis jeg ikke regner helt forkert) Vi startede med at se at de har deres helt eget cuppingrum på farmen.
Herfra gik turen gennem området hvor kaffebønnerene bliver efterhøstbehandlet. De kaffebønner som er på Fairview farmen er arabica SL28. (Men det havde det trænede kaffeøje måske allerede fået øje på i baggrunden på billedet øverst oppe).
Sl28 er en variaté af arabica som vokser i Kenya hvor den for sin slags, har helt fantastiske levevilkår pga vejrforholdne netop her og også jorden.
Det var utroligt at se hvor flot farmen bliver holdt og hvilke tanker der ligge bag de forskellige beslutninger om hvorvidt buske skal klippes ned mv.
Vi gik rundt blandt de ca. 2 mtr høje "buske" og jeg var da lige ved at blive væk på et tidspunkt fordi jeg var så optaget af at tage billeder, men kunne heldigvis høre min følgesvende ikke langt derfra;0).
Vi kom også forbi farmens daycarecenter.
På farmen går de meget op i at børnene får en uddanelse og dette krav om et skoletilbud er også en en del af UTZ kapeh certificeringen. Alle børn kan tilmed gå i "børnehave" her og de for serveret et ernæringsmæssigt korrekt måltid mad i løbet af dagen. Det er sådan på kaffefarmene at i de perioder hvor der er plukke sæson er der ret mange arbejdere på farmen ca 800. Der er i alt 54 "huse" hvor plukkere og andre arbejdere kan bo med deres familier.
Sæsonen er allerede så småt igang på denne farm her midst i oktober, men indenfor de næste to uger vil det komme til at skulle gå rigtig stærkt for så gælder det om at få plukket alle bærene mens det er helt perfekte.
Alle kaffebærene bliver plukket ved håndkraft. Det gør man for at kun at få de fuldmodne bær med. Så man er nødt til at vende tilbage til den sammen buske et par gange for at plukke de bær der ikke var helt modne nok sidst man var der.
Der var som sagt allerede nogle igang med at plukke og der var en helt speciel stemning der inde i buskadset. Der var nogle kvinder hvis latter var så dejlig at man ikke kunne lade være med selv at smile. Lidt længere inde i buskene var der andre som sang. Alt sammen under den blå himmel.
Bærene blive plukket og lagt i sække som så "transporteres" til området hvor de bliver efterhøstbehandlet.
Jeg ville blive rigtig glad hvis der var flere der tænkte over den lange vej som kaffen har været ude på inden den når i koppen på morgenbordet.. Og nogengange en lang og tung vej uden sko på;0) Her på farmen kan kvinden her være glad for at hun måske kun skal gå én kilometer med kaffebærene hvilende tungt på hovedet. Det skal hun kun fordi at man her på farmen selv har en vådmølle som er det 1. skridt i, ihvertfald denne, kaffebønnes vej til at blive de brune bønner vi kender. ( Jeg skal nok komme med flere billeder fra den proces senere). Men på andre farme skal bønderne måske selv transportere de tunge sække flere kilometer ind til møllen.
I den forbindelse så tjek det her initiativ ud:
www.bikestorwanda.comDet var en stor oplevelse for første gang at kunne besøge en farm. Det er heldigvis ikke sidste gang. Jeg planlægger at besøge en del. Både store og små for at se hvordan tingene gøres forskelligt alt efter størrelse.
Jeg håber også meget at kunne besøge Kariaini møllen. Det har altid været min ynglings kaffe fra Coffee Collective.
Og faktisk en af de bedste kaffer jeg har smagt..Nogensinde...
Det er måske på tide at jeg får fortalt hvorfor jeg egentlig er i Kenya i 3 måneder.
Jeg blev introduceret for Bridget Carrington fra
Dormans gennem en tidligere chef, under WBC i foråret i København. Bridget ville gerne finde en som måske kunne komme og besøge dem i Nairobi i 1-3 måneder for at se om der var nogle ting i forbindelse med deres 10 kaffebarer rundt om i byen som de kunne gøre bedre.
Vi talte sammen i en times tid og fandt ud af at det måske lige var noget for mig. Resten af vores planlægning forgik over mail.
Den 30. September ankom jeg så til Nairobi. Jeg havde egentlig ikke rigtig gjort mig nogle forestillinger om hvordan det ville være at bo i en kortere periode i et andet land. Men det havde jeg nok heller ikke fået meget ud af at tænke over for det har været på en måde som jeg nok slet ikke havde kunne forestille mig.
Det var helt bevidst at det skulle være lige præcis nu for at jeg ville kunne få mest muligt ud af mit besøg. Det er som sagt nu det er høst sæson så der er rigtig liv i farmene på denne tid af året.
De første par dage gik med at køre rundt og se de forskellige kaffebarer. De ligger alle, pånær 2, i indkøbscentre. Jeg var utrolig spændt. Hvordan ville niveauet være? Hvordan ville stemningen være?
På kaffe/barista siden blev jeg meget possitivt overrasket. Jeg fik serveret nogle rigtig gode kopper kaffe. God espresso og lækre cappuccinoer. Der var i det hele taget et rigtig højt niveau i forhold til hvad jeg havde turde håbe på. Håndværket blev i de fleste tilfælde varetaget med respekt. Der er baristaer her som virkelig er passioneret. Kan man så ønske sig mere?
Ja. :0) Det kan man godt. Og heldigvis for det, for ellers havde jeg jo ikke rigtig noget formål med at komme her. Som de fleste måske kan forestille sig er det lidt af en udfordring at få en rigtig hyggelig og varm steming frem i en kaffebar som ligger i en center. Som oftes lige ved udgangen fra den afrikanske udgave af Bilka. Det var noget af det første som slog mig at der er nødt til at ske nogle ændringer ved den måde kaffebarene er indrettet. Et andet område som virkelig skal ha noget opmærksomhed er det faktum at der bare er for mange personer på arbejde ad gangen. Arbejdskraft her er jo slet ikke så dyrt som derhjemme så derfor er man nok blevet lidt forvent. Det kunne se ud som om man har tænkt at jo flere der er på arbejde ad gangen jo bedre. Det er bare ikke tilfældet hvis man er for mange. Så der er også en hel del strukturmæssige ting der skal ændres. Så jeg er rigtig glad for at der er en del at tage fat i. Og det er rigtig dejligt at der er stor velvillighed for ændringer i firmaet. Men det bliver helt sikkert en ordentlig mundfuld at få ført ud i verden.
Så min hverdag går lige for tiden med at gennemgå mine notater og formulere strukturændringer og hele tiden holde øje med om der er tiltag som vil hjælpe kaffebarene. Jeg synes det er vildt spændende. Men det er også noget af en udfrodring for en barista som mig at skulle sidde stille i 10 timer foran computeren;0)
I løbet af min tid her i Nairobi er det også planlagt at jeg skal cuppe mindst én dag om ugen. Jeg startede i sidste uge. Det var vildt spændende.
Mandag d. 20. Oktober 2008
m, og så går vi ellers igang med at få sat op. Der er altid lige nogle ting man har glemt at tage med eller tage stilling til så. Men det lykkes os at blive færdige ca ved 7 tiden og så er det ellers hjem på hotellet og få et bad og så ud og få noget aftensmad. Vi var ude og spise traditionel kenyansk mad. Det vil sige en masse kød, Og gerne gris. ;0) Man spiser det med ugali som består af majsmel blandet med vand til en meget fast dejagtig konsistens. Man former så en kugle af ugalien og bruger den som en ske til at spise kødet med. Man får ikke tallerekner og bestik men spiser bare med fingerene. De andre grinte lidt af mig, men jeg synes da selv jeg blev ret ferm til det. og jeg gik da ikke sulten fra bords.
