KAFFEKAREN

Det Danske Barista Landshold 2009

2009-09-13T04:59:00.000-07:00

Så er der ikke længe til at turen går til Island.

Sammen med resten af Det Danske Barista Landshold drager jeg på onsdag afsted mod Island. Jeg glæder mig utrolig meget til at se Island. Og jeg glæder mig også utrolig meget til at deltage i NordicBaristaCup. Det bliver rigtig spændende at se hvilke udfrodringer vi vil blive stillet overfor.
Jeg vil prøve at holde jer alle updateret undervejs med billeder og indlæg.

The day of the finals.

2009-04-19T07:44:00.000-07:00

Så er dagen kommet hvor det bliver afgjort hvem der bliver barista verdensmester 2009.
Det bliver rigtig spændende at se finalen hvor de 6 deltagere igen skal lave deres program for dommerne. Det er muligt at følge med live på www.baristamagazine.com

Jeg selv kommer til at følge finalen med et halvt øje da jeg igen idag skal stå i wbc kaffebaren. Der var jeg også igår og det var rigtig sjovt. Der var travlt og det var jo alle de høje herre i kaffeverdenen der var forbi og få kaffe. Men det var rigtig fedt med det sus at ha rigtig travlt.

Vi må afsted.
Det bliver en rigtig dejlig dag som afsluttes med den store barista fest. Vi håber at kunne tage nogle billeder så vi kan pass on the feeling..;0)

WBC ATLANTA 2009 AHHHH YEAAARH..

2009-04-17T14:26:00.000-07:00

Så er jeg kommet til Atlanta hvor det årlige Barista verdensmesterskab finder sted. Samtidig er der en stor kaffemesse med alt godt (og dårligt) som har noget med kaffe at gøre. Det er en go mulighed for at se hvad der rør sig på kaffefronten mht nye maskiner mm. Men det er også en fantastisk chance for at møde en masse gamle som nye kaffevenner. Det er jo helt vildt dejligt at man møder folk som man helt havde glemt at man savnede, og kan sige fedt at se dig igen ( læs; (ex)Clover-David mf.)

Jeg ankom tidlig onsdag aften og tjekkede ind på hotellet hvor Linus allerede var fremme. Det havde været en lang flyvetur, så efter at ha pakket lidt ud ville jeg lige tage en lille lur inden aftensmaden, jeg vågnede dog først da Linus var hjemme v. midnat så det synes at være for sent til at spise;0)

Torsdag stod jeg op kl 6.20 og benyttede mig af hotellets fitness room ( dette saMmen med flere internationale kaffefolk som skal få lov at forblive unævnte. Navnene er redaktionen bekendt);0)

Linus og jeg fulgtes ind til Georgia Wold Congress Center hvor jeg gik til WBC og Linus til Symposium.

Der var en masse spændende baristaer på scenen i løbet af dagen og det skal blive rigtig spændende at se hvilke 6 deltagere som går videre.

Torsdag aften tog vi på Octane kaffebaren hvor der var en Latte art through down. Som der åbentbart er hver torsdag. Det var helt vildt fedt at se. 2 personer laver en cappuccino samtidigt og den som så laver den bedste latte art går videre. Sådan fortsætter det indtil en vinder er fundet. I går var der ca. 65 som deltog og da hver deltager smider 5 $ i puljen løb vinderen da alligevel af med godt og vel 1854 kr.
Det er en fantastisk underholdende konkurrence og virkelig også publikums venlig da det går stærkt og der er hele tiden noget at se på..

Lad os endelig prøve det i DK også.

Fredag er gået med at se en del af deltagerene til WBC men Linus og jeg havde også muligheden for at prøve den nye Slayer lidt af med vores egen kaffe. Det var rigtig fedt. De har, i korte træk, lavet en espresso maskine som man har mulighed for i højere grad at tilpasse selv. Bla. med hensyn til temp. i hver gruppe men også i forhold til preinfusion. Det var rigtig sjovt at få lov til atr lege lidt med den. Men jeg tror nu nok vi er nødt til at anskaffe os en så vi rigtig kan få prøvet den af;0)

Jeg besøgte også intelligentsias stand hvor David A stod. Det var rigtig dejligt at se ham igen fordi han er en FANTASTISK person.
Jeg fik mulighed for at smage deres etiopiske Kurimi både på chemex og på vac-pot og det var en rigtig go kaffe, og en rigtig go mulighed for at får en idé om hvad de to bryggemetoder har af forcer.
De havde også en meget spændende vandvarmer som jeg vidst lige skal ha set lidt nærmere på;0)

OG SÅ ER DET I MORGEN LØRDAG, AT MORTEN SKAL KONKURRERE.. VI ER KLAR TIL AT HEPPE.... GO MORTEN.. GO......

I morgen og på søndag skal jeg lave kaffe i den oficelle WBC kaffebar. Det bliver spændende og sejt, men jeg er også lidt nervøs da de andre som er der næsten allesammen er nutidige eller tidligere camps.. Men det skal nok gå. Jeg har min lyserøde Rec B. med så.....

Vi ses snart..

Karen

Fortvivl ej....

2008-11-27T22:36:00.000-08:00

Jeg er rigtig glad for at kunne fortælle at jeg allerede fra på mandag d. 1. december kan lave kaffe til jer allesammen igen. Jeg har nemlig fået den helt fantastiske mulighed, at få lov til at være med til at åbne en kaffebar sammen med Coffee Collective.
Det kommer til at være: Algade 20 i Roskilde.
Så imens at jeg har været her i Kenya har drengene knoklet for at få Kaffebaren færdig til jeg kommer hjem;0)
Jeg har kunne følge med på sidelinjen med de billeder som de alle har været så flinke til at sende til mig. Og det ser rigtig lovende ud og jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang. Så hvorfor ikke gøre juleindkøbene i Roskilde og kigge forbi til en kop kaffe?
-Jeg glæder mig til at se dig.

Men det er jo ikke kaffe alt sammen...

2008-11-07T02:29:00.001-08:00

Lidt billeder fra min hverdag

2008-11-07T01:40:00.000-08:00

Her er lidt stemnings billeder fra min hverdag. Jeg får ikke skevet lige så meget som jeg gerne ville her på bloggen, men jeg håber snart at kunne indhente det. Jeg har rigtig travlt med arbejdet her. Vi har snart fået udfærdiget en plan for hvordan det ændringer som er nødvendige for at redde kaffebarene skal føres ud i livet. Det er rigtig spændende at være en del af. Og jeg kan mærke at det er noget som jeg lærer rigtig meget af. Især i forhold til at skulle strukturere en sådan ændring. Men jeg savner nu mit barista arbejde. Der er vist ikke nok small talk i løbet af dagen til at dække mit behov. ;0)
Det er rigtig dejligt at få en så stor viden omkring kaffen fra farmen og hele vejen op til den bliver ekporteret. Jeg har lært så meget. Og jeg har mødt så mange passionerede mennesker som jeg håber at kunne arbejde sammen med også i fremtiden.
Jeg tror det er en af de bedste måder at finde sine kaffer på. At komme rundt på en masse farme og se hvordan det gøres her og have mulighed for at skabe en relation til de folk hvis kaffe man gerne vil kunne bringe til Danmark og servere for sine gæster. Det er også her det kan blive rigtig spændende i forhold til at arbejde sammen. For mange af de farmere jeg har mødt er så interessert i at lære. Så det er bare relationen der skal skabes for at vi virkelig kan skabe nogle gode ting sammen.

Barista mesterskab i Mombasa 2008

2008-10-27T07:24:00.000-07:00

Mandag d. 20. Oktober 2008

Så er det blevet tid til at tage en tur til kysten. Jeg skulle mødes med Esther Otieno og John muhli i Wilson Airport ca. 10 min kørsel fra min lejlighed. Esther er Leder af Dormans baristaskole og jeg træf hende kort i København under Wbc. Hun er bare rigtig sød og vi har haft nogle rigtig gode samtaler, Bla. også om hvordan vi begge synes at det er super vigtigt, også i barista konkurrencen, at folk er der fordi du synes er sjovt og fordi de kan li at være baristaer.

John Mulli vandt det kenyanske mesterskab sidste år. Der arbejdede han for Java house. Men arbejder nu for Dormans. De er to rigtig dejlige personer så det bliver rigtig dejligt at skulle bruge noget tid med dem.

Vi ankommer til Mombasa mandag middag og regner med bare at skulle tjekke om alt i forhold til konkurrrencen er som det skal være, men vi bliver klogere;0)
Intet er sat op eller gjort klar. Ja, da vi ankommer til det sted hvor vi skal afholde mesterskabet har de faktisk ikke helt fundet ud af hvor det er vi skal være endnu. Så turen til stranden senere på dagen kan vi vist godt glemme. Vi får hentet espresso maskiner mm, og så går vi ellers igang med at få sat op. Der er altid lige nogle ting man har glemt at tage med eller tage stilling til så. Men det lykkes os at blive færdige ca ved 7 tiden og så er det ellers hjem på hotellet og få et bad og så ud og få noget aftensmad. Vi var ude og spise traditionel kenyansk mad. Det vil sige en masse kød, Og gerne gris. ;0) Man spiser det med ugali som består af majsmel blandet med vand til en meget fast dejagtig konsistens. Man former så en kugle af ugalien og bruger den som en ske til at spise kødet med. Man får ikke tallerekner og bestik men spiser bare med fingerene. De andre grinte lidt af mig, men jeg synes da selv jeg blev ret ferm til det. og jeg gik da ikke sulten fra bords.
De næste par dage gik med at afholde seminarer for deltagere og dommere som skulle være med til konkurrencen.
Og det skulle blive 2-3 dage hvor min, ellers ret vidstrækkende, tålmodighed blev sat på prøve.
Hvis vi havde aftalt at mødes og gå igang med kurset kl. 9 var det bare helt normalt at sidde og vente på at folk dukkede op kl 11..... Det var lidt af en prøvelse for sådan en som mig;0)
Men vi kom igang og fik på den 1. dag gennemgået scoresheets, sådan at deltagerene kunne forholde sig til hvad det er dommerene kigger efter. Og efter frokosten gik vi så til maskinerne hvor Esther, John og jeg hver havde en gruppe som vi skulle træne. Det var rigtig sjovt at prøve men også lidt grænseoverskridende. Det er også i en sådan situation at man lige skal overveje hvor meget man kan nå at ændre 2 dage inden konkurrencen, for der var nogle der gerne ville ændre hele deres teknik da de så at jeg måske tampede eller doserede lidt anderledes, men der måtte vi prøve at finde en gylden middelvej. Alle deltagerne kom fra hoteller rundt omkring i Mombasa. 16 deltagerer. Det ville jo være dejligt hvis der var bare tæt på lige så mange der stillede op til delfinaler i DK.
Det var meget spændende at være en del af og en stor ære at få lov til at være overdommer. Sylvia som vandt havde en flot præsentation og en helt fantastisk signature-drink.

Straight out of Africa

2008-10-13T06:56:00.000-07:00

Hej allesammen her er så de første bevingede ord fra Afrika. Jeg har nu været her i små to uger og er ved at falde til her.

Dem som kender mig ved har lidt problemer med hjemve;0) og det har ikke været mindre udtalt nu hvor jeg for første gang har skulle være væk i så lang tid.
Men her på 13. dagen er det så småt begyndt at blive bedre.

Ser vi bort fra det har det indtil videre været en helt fantastisk oplevelse. Jeg har, som det måske for nogen fremgå på billedet op over, været på mit første besøg på kaffefarm.

Vi besøgte Fairview farmen som ikke ligger langt udenfor Nairobi. Det er en UTZ kapeh certificeret farm.
Vi blev vist rundt af Martin K. Ngare fra CMS.
CMS står for coffee management service og er et firma som tager sig af stort set alle aspekter i det at drive en kaffefarm.
Du kan læse mere om det her: www.coffeemanage ment.co.ke

Det var en stor fornøjelse at have Martin som guide. Han var faktisk i Danmark under WBC men der havde jeg desværre ikke fornøjelsen af at hilse på ham.
Martin tog os rundt på hvad der skulle vise sig at være en go lang tur.
Farmen er ca 121 hektar. (Hvis jeg ikke regner helt forkert) Vi startede med at se at de har deres helt eget cuppingrum på farmen.

Herfra gik turen gennem området hvor kaffebønnerene bliver efterhøstbehandlet. De kaffebønner som er på Fairview farmen er arabica SL28. (Men det havde det trænede kaffeøje måske allerede fået øje på i baggrunden på billedet øverst oppe).
Sl28 er en variaté af arabica som vokser i Kenya hvor den for sin slags, har helt fantastiske levevilkår pga vejrforholdne netop her og også jorden.
Det var utroligt at se hvor flot farmen bliver holdt og hvilke tanker der ligge bag de forskellige beslutninger om hvorvidt buske skal klippes ned mv.
Vi gik rundt blandt de ca. 2 mtr høje "buske" og jeg var da lige ved at blive væk på et tidspunkt fordi jeg var så optaget af at tage billeder, men kunne heldigvis høre min følgesvende ikke langt derfra;0).
Vi kom også forbi farmens daycarecenter.

På farmen går de meget op i at børnene får en uddanelse og dette krav om et skoletilbud er også en en del af UTZ kapeh certificeringen. Alle børn kan tilmed gå i "børnehave" her og de for serveret et ernæringsmæssigt korrekt måltid mad i løbet af dagen. Det er sådan på kaffefarmene at i de perioder hvor der er plukke sæson er der ret mange arbejdere på farmen ca 800. Der er i alt 54 "huse" hvor plukkere og andre arbejdere kan bo med deres familier.

Sæsonen er allerede så småt igang på denne farm her midst i oktober, men indenfor de næste to uger vil det komme til at skulle gå rigtig stærkt for så gælder det om at få plukket alle bærene mens det er helt perfekte.Alle kaffebærene bliver plukket ved håndkraft. Det gør man for at kun at få de fuldmodne bær med. Så man er nødt til at vende tilbage til den sammen buske et par gange for at plukke de bær der ikke var helt modne nok sidst man var der.
Der var som sagt allerede nogle igang med at plukke og der var en helt speciel stemning der inde i buskadset. Der var nogle kvinder hvis latter var så dejlig at man ikke kunne lade være med selv at smile. Lidt længere inde i buskene var der andre som sang. Alt sammen under den blå himmel.

Bærene blive plukket og lagt i sække som så "transporteres" til området hvor de bliver efterhøstbehandlet.

Jeg ville blive rigtig glad hvis der var flere der tænkte over den lange vej som kaffen har været ude på inden den når i koppen på morgenbordet.. Og nogengange en lang og tung vej uden sko på;0) Her på farmen kan kvinden her være glad for at hun måske kun skal gå én kilometer med kaffebærene hvilende tungt på hovedet. Det skal hun kun fordi at man her på farmen selv har en vådmølle som er det 1. skridt i, ihvertfald denne, kaffebønnes vej til at blive de brune bønner vi kender. ( Jeg skal nok komme med flere billeder fra den proces senere). Men på andre farme skal bønderne måske selv transportere de tunge sække flere kilometer ind til møllen.
I den forbindelse så tjek det her initiativ ud: www.bikestorwanda.com

Det var en stor oplevelse for første gang at kunne besøge en farm. Det er heldigvis ikke sidste gang. Jeg planlægger at besøge en del. Både store og små for at se hvordan tingene gøres forskelligt alt efter størrelse.
Jeg håber også meget at kunne besøge Kariaini møllen. Det har altid været min ynglings kaffe fra Coffee Collective.
Og faktisk en af de bedste kaffer jeg har smagt..Nogensinde...

Det er måske på tide at jeg får fortalt hvorfor jeg egentlig er i Kenya i 3 måneder.
Jeg blev introduceret for Bridget Carrington fra Dormans gennem en tidligere chef, under WBC i foråret i København. Bridget ville gerne finde en som måske kunne komme og besøge dem i Nairobi i 1-3 måneder for at se om der var nogle ting i forbindelse med deres 10 kaffebarer rundt om i byen som de kunne gøre bedre.
Vi talte sammen i en times tid og fandt ud af at det måske lige var noget for mig. Resten af vores planlægning forgik over mail.
Den 30. September ankom jeg så til Nairobi. Jeg havde egentlig ikke rigtig gjort mig nogle forestillinger om hvordan det ville være at bo i en kortere periode i et andet land. Men det havde jeg nok heller ikke fået meget ud af at tænke over for det har været på en måde som jeg nok slet ikke havde kunne forestille mig.
Det var helt bevidst at det skulle være lige præcis nu for at jeg ville kunne få mest muligt ud af mit besøg. Det er som sagt nu det er høst sæson så der er rigtig liv i farmene på denne tid af året.

De første par dage gik med at køre rundt og se de forskellige kaffebarer. De ligger alle, pånær 2, i indkøbscentre. Jeg var utrolig spændt. Hvordan ville niveauet være? Hvordan ville stemningen være?
På kaffe/barista siden blev jeg meget possitivt overrasket. Jeg fik serveret nogle rigtig gode kopper kaffe. God espresso og lækre cappuccinoer. Der var i det hele taget et rigtig højt niveau i forhold til hvad jeg havde turde håbe på. Håndværket blev i de fleste tilfælde varetaget med respekt. Der er baristaer her som virkelig er passioneret. Kan man så ønske sig mere?
Ja. :0) Det kan man godt. Og heldigvis for det, for ellers havde jeg jo ikke rigtig noget formål med at komme her. Som de fleste måske kan forestille sig er det lidt af en udfordring at få en rigtig hyggelig og varm steming frem i en kaffebar som ligger i en center. Som oftes lige ved udgangen fra den afrikanske udgave af Bilka. Det var noget af det første som slog mig at der er nødt til at ske nogle ændringer ved den måde kaffebarene er indrettet. Et andet område som virkelig skal ha noget opmærksomhed er det faktum at der bare er for mange personer på arbejde ad gangen. Arbejdskraft her er jo slet ikke så dyrt som derhjemme så derfor er man nok blevet lidt forvent. Det kunne se ud som om man har tænkt at jo flere der er på arbejde ad gangen jo bedre. Det er bare ikke tilfældet hvis man er for mange. Så der er også en hel del strukturmæssige ting der skal ændres. Så jeg er rigtig glad for at der er en del at tage fat i. Og det er rigtig dejligt at der er stor velvillighed for ændringer i firmaet. Men det bliver helt sikkert en ordentlig mundfuld at få ført ud i verden.

Så min hverdag går lige for tiden med at gennemgå mine notater og formulere strukturændringer og hele tiden holde øje med om der er tiltag som vil hjælpe kaffebarene. Jeg synes det er vildt spændende. Men det er også noget af en udfrodring for en barista som mig at skulle sidde stille i 10 timer foran computeren;0)

I løbet af min tid her i Nairobi er det også planlagt at jeg skal cuppe mindst én dag om ugen. Jeg startede i sidste uge. Det var vildt spændende.